Coach dit bæredygtige liv

Book foredrag og køb bøger der hjælper dig til at leve billigt og bæredygtigt

Book foredrag:

Lev bæredygtigt nu


Inspirerende og populære foredrag til dem, der gerne vil leve billigt og bæredygtigt


Jeg tilbyder inspirerende og populære foredrag til dem, der gerne vil leve billigt og bæredygtigt. Holdt i et sprog, hvor alle kan være med og få masser af gode tips med hjem


Prisstigninger og klima bekymrer os alle

Velkommen til en verden, hvor bekymring for klimaet møder økonomisk sund fornuft! Danskerne er engagerede i klimaet og villige til at tage handling. Samtidig er vi opmærksomme på de stigende priser, der følger med den globale usikkerhed. Men her er det gode budskab: Små ændringer i vores daglige vaner kan både spare penge og gøre en positiv forskel for klimaet.


Mine foredrag er en positiv håndsrækning til at gøre noget ved tingene

I mine inspirerende foredrag rækker jeg en positiv hånd ud til pris- og klimabevidste forbrugere i alderen 33 til 99 år. Hvis du ønsker bæredygtige produkter til rimelige priser fra virksomheder, der tager ansvar for både planeten og medmennesker, så er du kommet til det rette sted. Mine foredrag kan stå alene som en enkeltstående oplevelse eller fungere som en spændende foredragsserie.


Jeg har haft fornøjelsen af at afholde mine foredrag på aftenskoler, biblioteker, højskoler og en bred vifte af foreninger, som Danmark er så rig på. Mine oplæg tager udgangspunkt i mine to bøger om bæredygtig livsstil. Lad os sammen udforske vejen mod en mere ansvarlig og grønnere fremtid!


Foredragene tager udgangspunkt i mine to bøger om bæredygtig livsstil:

  • Lev bæredygtigt nu - det betaler sig og
  • Lev livet godt og bæredygtigt.


Priser

Til folkeoplysende institutioner, højskoler, biblioteker og lignende, er min pris 2.995 kroner pr. foredrag på 2x45 min., plus rejseomkostninger efter statens takst.


For øvrige bookninger, kontakt mig og lad os aftale en pris i forhold til jeres ønsker og behov.


"Midt i klimaangstens skygge står håbet som vores stærkeste redskab. Mine foredrag er ikke blot ord, men en vejledning til handling, en kilde til håb og en påmindelse om, at hver enkelt handling tæller i kampen mod klimaforandringerne."


Leif Sønderberg, Bæredygtighedsekspert


#1

Fra bæredygtig holdning til handling


Bæredygtighed har alle en idé om hvad er, selv om ordet bruges i så mange sammenhænge, at det er blevet en floskel. Det er vigtigt at få sat begrebet ind i den rette sammenhæng, som er FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling. Disse er den bedste opskrift på hvordan vi skal agere nu og i fremtiden, så kommende generationer får samme muligheder for et godt liv, som de nuværende generationer har.

I dette inspirerende foredrag udforsker vi, hvordan du kan træffe klogere valg, der gavner både dig selv, din økonomi og vores smukke planet. Vi maler et billede af en bæredygtig livsstil med brede strøg, og du får konkrete råd om, hvordan du kan påvirke dem, der har større ansvar og indflydelse på vores forbrugsmønstre. Producenter og politikere spiller en nøglerolle i at sikre et bredt udvalg af ansvarligt producerede varer, som er til at betale og tydeligt mærkede. Og her er den gode nyhed: En bæredygtig livsstil behøver ikke at koste en formue – faktisk kan den føre til større overskud på lønkontoen.

Foredraget er baseret på udvalgte dele af min bog LEV LIVET GODT OG BÆREDYGTIGT og det berører følgende verdensmål: 1, 2, 3, 6, 7, 8, 12, 13, 14 og 16.

#2

Bæredygtighed er også Væredygtighed


Væredygtighed handler om hvordan vi agerer i verden. Om det selvbillede og det verdensbillede, vi hver især har, og som er styrende for, hvordan vi lever vores liv og de forventninger, vi har til hinanden. Det handler både om selvudvikling, menneskelig adfærd og bevidsthed. Alt det, der ikke kan måles, men derimod alle de tænkelige planer, hvor vores tilstedeværelse har en indvirkning på mennesker og kloden.

I dette involverende foredrag dykker vi ned i, hvordan vi som mennesker kan skabe harmoni mellem os selv og naturen. For at opnå denne balance skal vi ikke blot dække vores basale behov som sult, tørst og sundhed, men også arbejde for ligestilling, retfærdighed og mindsket ulighed. Samtidig er det afgørende, at vi værner om den natur, vi alle er en del af. Lyt med, når vi udforsker, hvordan vores viden, teknologi og kreativitet kan bidrage til bæredygtige løsninger – både for os selv og for vores dyrebare natur, planter og dyr.

Foredrag er baseret på udvalgte dele af min bog LEV LIVET GODT OG BÆREDYGTIGT og berører følgende

verdensmål: 1, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 15 og 16.

#3

Portræt af CO2:

Den gode

Den onde

Den grusomme

Du har sikkert hørt en masse om CO2's onde sider. Men er du klar over, at CO2 også har gode sider? At CO2 faktisk er en forudsætning for alt liv på kloden?

Var der ikke CO2 i atmosfæren, var Jorden en gold, livløs  og dybfrossen planet. CO2 holder på varmen som om Jorden lå i et drivhus. Desuden lever plantelivet af CO2. Til gengæld udskiller planterne ilt, som er helt nødvendigt for mennesker og dyrs liv.

Menneskelig aktivitet har fremkaldt den onde side af CO2. Industri og landbrug udleder så meget CO2, at denne luftart - sammen med metan og lattergas - opvarmer belaster klimaet ud over naturens kapacitet.

Den grusomme side af CO2 er, at de nuværende mængder af CO2 i atmosfæren i nær fremtid er i stand til at ødelægge - i værste fald udslette - hele befolkninger og lande.

I dette engagerende foredrag dykker vi ned i klima og CO2-udledning og opdager, at vi nemt kan reducere vores egen CO2-udledning. Hver dansker udleder 13 ton CO2, og danskerne hører til blandt de befolkninger i verden, der udleder allermest CO2. Du vil opdage at din indsats for at spare CO2 ikke kun gavner vores planet – det giver også en økonomisk gevinst. Sparet CO2 betyder nemlig sparede kroner og øre i husholdningsbudgettet. Hvordan kan du reducere dit klimaaftryk? I dette foredrag får du en overflod af praktiske tips. Vi kaster et blik på, hvordan din livsstil påvirker din CO2-udledning, og hvordan du kan skære ton efter ton væk. Vi taler om CO2-udledning fra bolig, transport, mad, tøj, elektronik, ferier og endda kæledyr. Lad os sammen skabe en mere bæredygtig fremtid!

Dette foredrag er baseret på min bog LEV BÆREDYGTIGT NU - DET BETALER SIG, der udkom i oktober 2023, og det berører følgende verdensmål: 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13 og 16.

Det siger tilhørerne


“Det var en rigtig god oplevelse, vi var alle enige om at det var et godt, oplysende og vedkommende foredrag”


“Du har gennemslagskraft og det er noget der virker”


“Du er en rigtig god formidler”


“Det er så dejligt nemt at forstå hvad du siger, for du taler langsomt og tydeligt. Selv jeg, som har hørenedsættelse, kan følge med”


“Tak for et godt foredrag, jeg blev klogere og så nye sammenhænge hvad angår bæredygtighed”


"Tak for et formidabelt foredrag, jeg nød virkelig din humoristiske og afslappede stil."


"OK Klubben var meget glade for dit besøg”


“Det var både underholdende og lærerigt”


REFERENCELISTE

Leif Sønderberg

Bæredygtighedsekspert cand. scient.

Midt i klimaangstens skygge står håbet som vores stærkeste redskab. Mine foredrag er ikke blot ord, men en vejledning mod handling, en kilde til håb og en påmindelse om, at hver enkelt handling tæller i kampen mod klimaforandringerne.

Mine foredrag og bøger henvender sig til de mange mennesker, der ikke rigtig ved hvad de skal gøre, eller om det overhovedet nytter noget i den store sammenhæng. Foredragene giver masser af inspiration og ideer til at komme i gang med at leve mere bæredygtigt og yde bidrag til at forbedre verdens tilstand. For deres egen skyld og for deres børns, børnebørns og oldebørns skyld. Den gode nyhed er, at en bæredygtig livsstil faktisk kan spare dig for tusindvis af kroner. For sparet CO2 er sparede kroner og øre.


Bøger der gør dig klogere på det bæredygtige liv

LEV BÆREDYGTIGT NU - DET BETALER SIG Handler om klimaforandringer. Verden udleder alt for meget CO2. Du kan ikke løse verdens problemer alene, men du kan tage ansvar for dit eget klimaaftryk. Bogen hjælper dig med at mindske dit klimaaftryk fra alle livets gøremål, fx bolig, transport, mad, fritid og indkøb. Der er tonsvis af CO2 at spare, så sæt dine grønne klimafodspor i alt, hvad du gør.  Bæredygtighed behøver ikke være dyrt. Tværtimod, så sparer du penge. Du vil opdage, at der er lighedstegn mellem at spare CO2 og spare penge. Så bæredygtighed betaler sig. Både for dig og for klimaet.

LEV LIVET GODT OG BÆREDYGTIGT

Er en praktisk bog om at leve bæredygtigt. Den besvarer de spørgsmål, som flere og flere mennesker stiller, herunder det store spørgsmål: Hvad kan jeg, og hvad kan vi gøre? Det handler om enkeltpersoner, familier, virksomheder, skoler, kommuner, regioner og selvfølgelig til syvende og sidst om lande. Bogen fokuserer på det praktiske, det konkrete, på handlinger og initiativer. Det er bogens helt store styrke, og det, som i virkeligheden gør, at bogen er en nødvendighed og uundværlig i en række sammenhænge. Bogen giver et godt overblik over alle 17 verdensmål og deres betydning for det danske samfund.

Anmelderroser

”Der er tale om en grundig bog med et fint overblik. Danmark og danskerne har altid været rigtig gode til at finde løsninger og vise den bæredygtige vej for andre lande. Med Sønderbergs bog i hånden er vi lige blevet en lille smule bedre"


Claus Henriksen, bogblogger.dk

”Endelig en bog for ganske almindelige mennesker om hvordan vi kan leve et godt og bæredygtigt liv, det være sig socialt, økonomisk og ressourcemæssigt. Og vel at mærke uden at sætte det gode liv over styr”


Elsa G., saxo.com

"Bogen fokuserer på det praktiske, det konkrete, på handlinger. Det er bogens helt store styrke, og det, som i virkeligheden gør, at bogen er en nødvendighed og uundværlig i en række sammenhænge. Bogen udfylder et hul. Der findes ikke noget lignende i Danmark”


Professor Steen Hildebrandt